Hotdogs med kyllingepølser, syltede tomater, agurkesalsa og ovnfritter
Ingredienser
- 6 bagekartofler
- Alle de grønne tomater
- 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og vesterhavsost
- 1 løg
- 2 madagurker
- 1 bakke karse
- 2 pakker pølsebrød
- 2 bægre creme fraiche
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (lageredikke og fx hvidvins- eller æbleeddike)
- Sukker
- Evt. ketchup og sennep
Krydr gerne dine syltede tomater med fx timian, citronskal, korianderfrø, tørret chili eller en brugt vaniljestang.
Tænd ovnen på 220 °C, varmluft, og skyl grøntsager og karse.
Skær kartoflerne i slanke både, og vend dem med olivenolie og salt. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne, ca. 35 min.
Skær tomaterne i både.
Kog 1½ dl sukker, 1½ dl lagereddike og evt. krydderier (se køkkentip) op i en kasserolle, til sukkeret er smeltet.
Kom tomaterne i den varme lage, og lad dem simre med i ½-1 min. Hæld lage og tomater på et sylteglas eller i en bøtte, og lad det trække indtil spisetid.
Steg imens pølserne i lidt olie på en varm pande, til de er gennemvarme, 8-10 min.
Pil imens løget, og hak det fint. Kom det i koldt vand, og lad det trække i 4-5 min. Skræl imens agurkerne, og skær dem i små tern. Klip karsen.
Varm pølsebrødene 2-3 min. i ovnen, eller til de er gennemvarme. Hold dem lune i et rent viskestykke.
Afdryp løget grundigt. Vend agurk og løg med 2 tsk. sukker, 3 spsk. eddike, salt og peber. Vend karse i salsaen lige inden servering, og smag til.
Stil det hele på bordet, og saml hotdogs med pølse, creme fraiche, syltet tomat og agurkesalsa. Nyd kartofler til – gerne med lidt ketchup og sennep, hvis du har.