Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Hotdogs med sød kartoffel-fritter og gulerodssalat med æble og rosiner

4 personer

Ingredienser

  • Alle de violette søde kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 2 æbler
  • 1 pose valnødder
  • 1 citron
  • 2 poser rosiner
  • Alle cherry-blommetomaterne
  • 1 bæger fennikel i skiver
  • 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og vesterhavsost
  • 1 pakke pølsebrød
  • 2 glas ketchup

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Æbleeddike
  • Honning
  • Evt. sennep
Køkkentips

I denne uge skal du bruge violette søde kartofler, som er søster til den kendte orange-gule søde kartoffel. De søde kartofler hører ikke til natskyggefamilien, som den danske kartoffel, men til snerlefamilien.

Den violette variant af den søde kartoffel får dens flotte farve fra anthocyaniner (de samme farvestoffer, som også er i spil i rødkål og hindbær), der er en antioxidant. Og så giver farven så meget til øjnene – hold op, hvor er de flotte i en ret. Nyd dem!

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og find en pande samt alle ingredienserne frem. Skyl grøntsagerne, citronen og æblerne.

Kartoffelfritter
  1. Skræl de violette søde kartofler, og skær dem i stave a ca. 1,5x1,5 cm.

  1. Vend de søde kartofler med 1-2 spsk. olivenolie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ca. 15 min., til de er møre. Krydr med lidt salt.

Gulerodssalat og topping
  1. Skræl gulerødderne, og riv dem groft eller fint på et råkostjern. Skær æblerne i tern. Hak valnødderne groft.

  1. Halvér citronen, og pres saften. Rør citronsaften med 3-4 tsk. honning og 2-3 spsk. olivenolie i en salatskål, og vend gulerødder, æbler, valnødder og rosiner i dressingen. Smag til med lidt salt og peber.

  1. Pil rødløget, og hak det fint. Læg tomaterne i en lille skål.

  1. Dryp lidt olivenolie og lidt æbleeddike i bægeret med fennikelskiver, og vend det godt rundt. Smag til med salt og peber.

Hotdogs
  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg kyllingepølserne ved middel varme i 8-10 min.

  1. Varm pølsebrødene i ovnen i ca. 5 min.

Servering

Skær et snit i pølsebrødene, og læg en kyllingepølse i hvert brød. Top med ketchup, evt. sennep, rå løg og marineret fennikel, og nyd de søde kartoffelfritter, gulerodssalat samt snacktomater til ved siden af.

Idékassen