Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hotdogs med syltet kål, bronzefennikel og ovnkartofler

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ spidskål
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt bronzefennikel
  • 1 pakke kyllingepølser med ramsløg og ost
  • 1 pakke pølsebrød
  • 2 forårsløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx lager- eller hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Hvis du vil undgå at tænde ovnen, kan kartoflerne skæres i kvarte og koges i ca. 10 min., og derefter steges gyldne i ca. 15-20 min. Pølsebrød kan varmes på en brødrister.

Skulle du have en rest syltet grønt tilbage efter måltidet, kan du gemme det på køl i beholderen eller syltetøjsglasset i optil et par dage.

Top gerne dine hotdogs med mayo, ketchup eller andet snask, hvis du har.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnkartofler
  1. Halvér kartoflerne, og vend dem med olivenolie. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og lækre i den varme ovn, ca. 30 min.

Syltet grønt
  1. Kom 1 dl eddike og 1 dl sukker i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet.

  1. Snit imens kålen. Skræl gulerødderne, og riv dem i julienne eller groft.

  1. Kom kål og gulerødder i en bøtte eller et stort sylteglas (se køkkentip). Hæld den varme lage over, og ryst, så grøntsagerne bliver dækkede. Krydr de syltede grøntsager med groftplukket bronzefennikel.

Pølser og brød
  1. Steg pølserne i lidt olie på en middelvarm pande. Steg dem stille og roligt i 10-15 min., til de er gyldne og gennemvarme.

  1. Varm pølsebrødene i den varme ovn, 2-3 min.

  1. Snit imens forårsløgene fint.

Servering

Anret hotdogs toppet med syltet grønt og forårsløg. Servér straks med ovnkartofler til.

-