Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hotte muslinger med kokos, citrongræs og forårsløg

Hotte muslinger med kokos, citrongræs og forårsløg

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 3 poser brune jasminris
  • 2 pakker muslinger (se køkkennote)
  • ½ bundt forårsløg (fintsnittet)
  • 1 lime (i både)
  • ½ pose gulerødder (i tynde skiver på skrå)
  • 2 squash (i store tern)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 citrongræs (se køkkennote)
  • 1 dåse kokosmælk

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennoter: Skyl og skrub muslingerne med en børste eller en svamp, og fjern 'skægget', hvis der sidder noget tilbage på siden af muslingerne – de plejer at være ret så fine. Damp altid muslinger i en stor gryde ved super høj varme. Kasser åbne muslinger, der ikke lukker sig, når du banker dem let mod bordet, og kasser ligeledes muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen.

Vær opmærksom på, at du både har fået en grøn citron og en lime med i din kasse. Er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du kradse lidt i skallen og dufte til den.

Pil de yderste blade af citrongræsset, skær 5-10 cm af den hvide bund, og hak det fint. Brug den finthakkede hvide bund til retten. Resten af citrongræsset kan bruges i fx supper eller juicer.

Til i morgen: Skræl bagekartoflerne, og skær dem i store tern. Kog dem møre i 20-25 minutter i rigeligt vand. Dræn vandet fra, og opbevar kartoflerne i en beholder på køl til dag 2.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 1,1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skrub muslingerne, og fjern evt. 'skæg' (se køkkennote).

4. Skyl og klargør alle grøntsagerne og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Kom forårsløget og limebådene i hver sin lille skål.

5. Steg gulerodsskiverne og squashternene i lidt olie i en stor, varm gryde, 1-2 minutter.

6. Fyr helt op under gryden, og tilsæt muslingerne sammen med hvidløget, bangkok-krydderiet, citrongræsset, 1-2 dl vand og kokosmælken. Damp det hele under låg i 2-3 minutter, til muslingerne har åbnet sig.

Servering
Server muslinger, grøntsager og kogte ris, drys med snittet forårsløg, og dryp med limesaft. Spis med gaffel, ske og fingrene. Husk at kassere muslinger, der ikke har åbnet sig under tilberedningen!

-