Huevos rancheros – mexicansk bønneret med stegte æg og tortillas
Ingredienser
- 3 tomater
- 1 bundt koriander
- ½-1 lime
- ½ pose gulerødder
- ½-1 tørret chipotle-chili
- 1 pose kogte sorte bønner
- 1 pakke hvedetortillas
- 2 bakker æg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Huevos rancheros, eller 'ranch-æg', stammer fra Mexicos store ranches, hvor de ofte serveres som morgenmad for de arbejdende. Typisk bliver tortillaerne faktisk stegt sprøde i olie, men jeg har valgt en lidt nemmere udgave her. Har du tid og lyst, skal du dog endelig prøve at stege tortillaerne sprøde.
Skyl frugt og grønt.
Skær tomat i mindre tern, og hak koriander groft. Riv limeskal fint ned i en skål, og halvér limefrugt.
Vend tomat og koriander med limeskal i skålen, og smag til med limesaft og salt.
Riv gulerødder groft, og hak chipotle-chili fint. Dræn lagen fra kogte sorte bønner.
Varm lidt olie op i en rummelig gryde, og steg bønner i 4-5 min. Tilsæt gulerødder og lidt chipotle-chili, og steg videre i 2-3 min.
Tilsæt 1-2 dl vand, kog op, og lad det simre i 4-5 min., til bønner og gulerødder er kogt sammen. Mos evt. bønnerne let med en gaffel, og smag til med salt, peber og evt. lidt mere chipotle-chili.
Varm tortillas en ad gangen på en tør pande i ca. 1 min. på hver side (se køkkentip). Hold dem lune under et rent viskestykke.
Varm imens lidt olie op på en anden pande, og steg æg, til hviden har sat sig, men blommen stadig er flydende. Krydr med salt og peber.
Anret lune tortillas på tallerkener, og kom spicy bønner over. Læg et stegt æg ovenpå, og spis tomatsalsa til.