Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær peberfrugt i grove tern. Varm olie op i en gryde, og steg peberfrugt i 2-3 min.
Tilsæt chili con carne, og varm det igennem i 8-10 min. Smag evt. til med salt og peber.
Snit koriander groft, og skær lime i både. Kom begge i skåle til topping.
Anret ris toppet med chili con carne. Drys med koriander, og dryp med creme fraiche og limesaft. Spis tortillachips til.