Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hvid bønnecreme med kartofler, sommergrønkål og forårsløg

Hvid bønnecreme med kartofler, sommergrønkål og forårsløg

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 hjertesalat (delt i blade)
  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 pose mandler
  • 1 nektarin (i tynde skiver)
  • 1 citron (halveret)
  • 1 portion kogte hvide bønner (kogt på dag 2)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 bundt grønkål (delt i grove stykker, den værste stilk evt. fjernet)
  • 1 forårsløg (snittet fint på skrå)

Tjek at du selv har

  • salt
  • olivenolie
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: I Danmark kan man næsten få grønkål året rundt, og en af de skønne ting ved det er, at man får lov at smage forandringen i grønkålens smag gennem sæsonerne. Den grønkål, som er klar til høst lige nu, er lidt sødere i smagen og finere og tyndere i bladene end den senere vintergrønkål.

1. Sæt vand over til bønner og kartofler, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og frugten som angivet i ingredienslisten. Anret salatbladene på et lille fad.

3. Kom kartoflerne i en gryde med godt saltet vand, og kog dem i 8-10 min. Lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 min.

4. Rist mandlerne på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem groft. Tør panden af.

5. Top hjertesalaten med nektarinskiver, og drys med hakkede mandler. Dryp det hele med olivenolie, lidt salt og ca. halvdelen af citronsaften.

6. Dræn vandet fra de kogte hvide bønner.

7. Varm en gryde op, tilsæt lidt olie, og sautér hvidløget i 1-2 min. Kom de hvide bønner i gryden, hæld 1-1½ dl vand over, og lad det koge op.

8. Varm imens panden op igen, tilsæt olie, og steg grønkålen ved høj varme, til den har taget godt med farve, men stadig er sprødmør, 1-2 min. Krydr med salt, tag panden af varmen, og vend snittet forårsløg i.

9. Blend bønnerne, hvidløget og kogevandet til en glat puré, og smag til med salt, lidt citronsaft og evt. lidt olie.

Servering
Anret bønnecremen på tallerkener, og fordel de kogte kartofler henover. Top med grønkål og forårsløg, dryp med resten af citronsaften, og krydr med lidt ekstra friskkværnet sort peber. Servér nektarinsalaten ved siden af.

-