Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra VegetarKassen: Hvid pizza med karamelliserede løg og gouda

Fra VegetarKassen: Hvid pizza med karamelliserede løg og gouda

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 grano de oro-løg (det store – i tynde skiver)
  • 1 rødløg (i tynde skiver)
  • 2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pose rucola
  • ½ rød spidskål (snittet fint)
  • 1 appelsin (i tynde fileter)
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pose revet gouda
  • 1 kvist rosmarin (bladene hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • smør
  • mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, er det rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

Hvis du ikke har en bagesten, kan du bare bruge en varm bageplade med bagepapir.

1. Tænd ovnen på 225 °C, og tag pizzadejene ud af køleskabet.

2. Pil løg, rødløg og hvidløg, og skær dem i tynde skiver.

3. Steg løg, rødløg og hvidløg i lidt olie og evt. en klat smør på en pande, til det hele er gyldent og karamelliseret, 10-12 min. Rør i det undervejs.

4. Skyl og klargør imens rucola, spidskål, appelsin og rosmarin som angivet i ingredienslisten. Kom rucolaen i en skål til servering.

5. Vend snittet spidskål sammen med appelsinfileter i en skål, og smag til med lidt salt, peber og olie.

6. Rul pizzadejene tyndt ud på et meldrysset bord. Smør bundene med creme fraiche, og drys med gouda.

7. Fordel de karamelliserede løg hen over pizzaerne, drys med rosmarin, og krydr med salt og peber.

8. Bag pizzaerne en ad gangen i den varme ovn, 8-10 min., eller til de er sprøde og gyldne. Spis den første, mens den anden bager.

Servering
Top løgpizzaerne med frisk rucola og servér kålsalat til.

-