Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hvid pizza med kartofler og roséløg

1 personer

Ingredienser

  • 1 bagekartoffel
  • 1 roséløg
  • 1 pizzadej
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pose revet goudaost
  • 1 bundt rød grønkål
  • 1 pære

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Du får måske ikke brug for alle kartoffelskiverne. Pizzaen skal helst kun have et tyndt lag fyld, hvor løg og kartofler kun overlapper hinanden en smule. Kartoflerne behøver ikke blive skrællet. Skyl dem blot, og skur eventuelle jordklynger væk.

Det tager måske lidt mere end 20 min., før du kan sætte dig til bordet og spise pizza, men til gengæld passer den sig selv, når den først er kommet i ovnen, og forhåbentlig er den umagen værd.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og tag pizzadejen ud af køleskabet. Skyl frugt og grønt.

Pizza
  1. Skær kartoflen i meget tynde skiver, fx på et mandolinjern. Pil løget, og skær det i tynde ringe.

  1. Rul pizzadejen tyndt ud på et stykke bagepapir, evt. strøet med lidt mel.

  1. Smør et tyndt lag creme fraiche på pizzabunden, og fordel løg og kartoffelskiver i et lag. Dryp med olivenolie, og drys med salt.

  1. Bag pizzaen i 12-15 min. i den varme ovn, til kartoflerne er møre, og bunden er sprød.

Salat
  1. Snit den røde grønkål fint, og skær pæren i tern.

  1. Vend det hele sammen, og smag til med lidt salt og olivenolie.

Servering

Skær den brandvarme pizza i trekanter, og nyd den med salaten til.

-