Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hvid pizza med rosenkål, hærvejsost, roséløg og sprød salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 roséløg
  • 1 pose rosenkål
  • 1 stykke hærvejsost
  • 1 bundt timian
  • 1 pizzadej
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 romaine-salat
  • Alle tomaterne
  • 1 madagurk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx balsamico eller hvidvinseddike)
  • Mel
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer.

Hvis du har en bagesten, kan du også bruge den til at bage pizzaen på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste pizza over på stenen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadejen ud af køleskabet. Skyl grøntsagerne og timianen.

Pizza
  1. Pil roséløget, og snit det samt rosenkålene i tynde skiver. Riv hærvejsosten fint, og pluk timianen.

  1. Rul pizzadejen ud på et meldrysset bord, og læg den på en bageplade med bagepapir.

  1. Smør bunden med creme fraiche, og top med hærvejsost. Kom roséløg og rosenkål på, og dryp med lidt olivenolie. Krydr med lidt salt, og drys med timian.

  1. Bag pizzaen i ovnen i 8-14 min., til den er sprød, gylden og lækker.

Salat
  1. Snit imens salaten groft, og skær tomaterne i mundrette stykker. Skræl agurken, og skær den i skiver.

  1. Anret salaten på et fad, og top med tomat og agurk. Dryp med olivenolie og eddike, og krydr med salt og peber.

Servering

Skær pizzaen i trekanter, og nyd den varm. Spis den sprøde salat til ved siden af.

-