Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Hvide asparges med hakkede æg, citrondressing, grønne linser og radiser

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser (4p: 2 stk.)
  • 1 bakke æg
  • 1 bundt hvide asparges (4p: 2 stk.)
  • 1 bundt bredbladet persille
  • Alle gulerødderne
  • 1 bundt radiser (4p: 2 stk.)
  • Alle skalotteløgene
  • 1 citron (4p: 2 stk.)
  • 1 bæger creme fraiche (4p: 2 stk.)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.

Linser og æg
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-16 min. Hæld vandet fra.

  1. Kog imens æg under låg i en gryde med lidt vand i bunden, til blommen er smilende, 7-8 min. Pil æggene, og hak dem.

Klargøring af grønt
  1. Skræl asparges, og skær evt. træede ender af. Pluk persille, og snit den fint. Skær gulerødder i små tern, og flæk radiser på langs. Hak skalotteløg fint.

  1. Riv citronskal fint i en skål, og vend sammen med persille, halvdelen af skalotteløg og citronsaft.

Dressinger
  1. Vend halvdelen af citronskallen sammen med persille, halvdelen af skalotteløg og citronsaft. Vend derefter de hakkede æg i, og smag til med salt.

  1. Vend creme fraiche med resten af citronskallen, og smag til med salt. Smør creme fraiche ud på et lille fad, og anret radiser ovenpå.

Linser (del 2)
  1. Tag linserne op af gryden, tør gryden hurtigt over, og varm den op igen. Tilsæt olie, og sautér gulerødder ved middel varme i 3-4 min. Tilsæt resten af skalotteløgene, og steg videre i 1 min.

  1. Tilsæt linserne, vend rundt, og smag til med salt, peber og lidt eddike.

Asparges
  1. Damp asparges under låg i en gryde med lidt saltet vand i bunden, til de er sprødmøre, 1-2 min.

Servering

Anret linser på tallerkener, og anret asparges ved siden af. Top asparges med citrondressingen. Dryp radiser med olivenolie, og servér dem til.

-