Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Hvidløgsfladbrød serveret med krydret tomatsauce og bagte gulerødder

3 personer

Ingredienser

  • ½ bundt bredbladet persille
  • 2 grove pizzadeje
  • ½ pose gulerødder
  • 2-3 hvidløgsfed
  • 1 karton mosede tomater
  • ½-1 brev ras el hanout
  • 1 pose røde linser
  • 1 pose saltet citron
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Ideen med at dyppe brød i en krydret tomatsauce findes i mange lande – særligt langs Middelhavet. Her laver vi en lidt spicy tomatsauce og serverer den med varme hvidløgsfladbrød, der brydes i stykker og dyppes i saucen.

Hvis du hellere vil have dine gulerødder tilberedt, kan du flække dem på langs, vende dem i olie, og krydre med lidt salt og bage dem møre i ovnen, 15-20 min.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl linser samt alt grønt.

Tomatsauce
  1. Varm en rummelig gryde op, tilsæt olie, og steg linser 1 min.

  1. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, mosede tomater, ras el hanut-krydderi, fermenteret citron og lidt vand, og kog op.

  1. Lad saucen simre, til linserne er møre, 12-14 min. Spæd evt. til med lidt vand undervejs. Smag til med salt og evt. lidt mere istanbul-krydderi til sidst.

Fladbrød
  1. Del imens pizzadej i to, og rul hver klump til et aflangt, 1-2 cm tykt brød på en meldrysset bordplade. Kom dem på en bageplade med bagepapir, pensl med olivenolie, og bag fladbrød gennembagte i ovnen, 8-10 min.

Snackgrønt og topping
  1. Skær imens gulerødder i stave til snackgrønt (se køkkentip). Pil og skær hvidløg midt over. Pluk og snit persille groft.

Servering

Anret tomatsauce, og drys med persille. Gnub fladbrød med skærefladen af hvidløg, og dyp brødet i tomatsaucen. Spis gulerødder til.

-