Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Hvidløgsstegt kylling med spicy yoghurt og stegte ris med grønt

2 personer

Ingredienser

  • ½-1 rød chili
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 rødløg
  • 2 hvidløgsfed
  • ½ spidskål
  • 2 tomater
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 pose majs
  • 1 portion kogte brune jasminris

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Evt. soja
Køkkentips

Gem resten af de kogte brune jamsinris til et andet valgfrit måltid.

Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Spicy yoghurt og klargøring af grønt
  1. Snit chili fint. Smag yoghurt til med salt, peber og chili.

  1. Pil rødløg og hvidløg. Skær rødløg i tern, og skær hvidløg i skiver. Snit spidskål fint, og skær tomat i tern.

Hvidløgsstegt kylling
  1. Skær kylling i grove stykker.

  1. Varm en pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg kylling i 6-8 min., til den er gennemstegt. Tilsæt hvidløg de sidste 3-4 min. af stegetiden, og krydr med salt og peber.

Stegte ris med grønt
  1. Varm imens en anden pande op, tilsæt 1 tsk. olie, og steg rødløg i 2-3 min.

  1. Tilsæt spidskål, majs og kogte ris, og steg videre i 3-4 min. Krydr med salt og peber, og vend med tomater, et par dråber eddike og evt. et par dråber soja, hvis du har.

Servering

Anret stegte ris med grønt i dybe tallerkener, og top med hvidløgsstegt kylling. Tegn striber af spicy yoghurt over.

-