Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hvidløgsstegte rejer med maccheroni og spinat-flødesauce

Hvidløgsstegte rejer med maccheroni og spinat-flødesauce

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 rød snackpeber (i strimler)
  • 1 pose babyspinat
  • 1 bæger fløde
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • ½ pose maccheroni
  • ½ bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • ½-1 chili (snittet fint)
  • 1 pakke varmvandsrejer
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Det er vigtigt ikke at stege rejer for længe, for så kan de blive seje og tørre. Opvarm panden først, og steg dem ved meget høj varme – det giver det bedste resultat. De er færdige, når deres farve skifter fra grålig til rosa.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Peberfrugt, babyspinat, cherrytomater

Håndfuld 3: Varmvandsrejer

Håndfuld 4: Maccheroni

Fedt: Olivenolie, fløde

Smagsgivere: Salt, peber, citron, chili, hvidløg

1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør peberfrugt, spinat og citron som angivet i ingredienslisten.

3. Varm ½ spsk. olivenolie op i en gryde, og steg strimler af peberfrugt let møre. 2-3 min.

4. Kom spinat og 2 spsk. piskefløde i gryden med peberfrugt, og lad det simre, til fløden opnår en cremet konsistens. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber, og hold saucen lun til servering.

5. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog pastaen al dente, 9-10 min. 

6. Skyl og klargør imens cherrytomater, chili og hvidløg som angivet i ingredienslisten. Kom cherrytomaterne i en skål og vend dem chili efter smag, salt og ½ spsk. olivenolie.

7. Varm en pande godt op, kom lidt olie på, og steg rejerne ved høj varme 1-2 min. (se køkkennote). Tilsæt hvidløg de sidste sekunder, og krydr med salt, peber og lidt citronsaft. Tag panden af varmen.

8. Dræn vandet fra pastaen (men lad en smule hænge ved), og vend pastaen med spinat-flødesauce.  

Servering
Anret maccheroni med spinat-flødesauce i en dyb tallerken, og top med hvidløgsstegte rejer.

-