Hvidløgsstegte rejer med maccheroni og spinat-flødesauce
Opskrift
Ingredienser
-
1 bæger fløde
-
1 citron (skallen revet, resten halveret)
-
1 pose maccheroni
-
1 fennikel (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
-
½-1 chili (snittet fint)
-
1 pakke varmvandsrejer
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: Det er vigtigt ikke at stege rejer for længe, for så kan de blive seje og tørre. Opvarm panden først, og steg dem ved meget høj varme – det giver det bedste resultat. De er færdige, når deres farve skifter fra grålig til rosa.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Peberfrugt, babyspinat, fennikel Håndfuld 3: Varmvandsrejer Håndfuld 4: Maccheroni Fedt: Olivenolie, fløde Smagsgivere: Salt, peber, citron, chili, hvidløg |
1. Sæt vand over til pasta, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør peberfrugt, spinat og citron som angivet i ingredienslisten.
3. Varm 1 spsk. olivenolie op i en gryde, og steg strimler af peberfrugt let møre. 2-3 min.
4. Kom spinat og 4-5 spsk. piskefløde i gryden med peberfrugt, og lad det simre, til fløden opnår en cremet konsistens. Smag til med lidt citronsaft, salt og peber, og hold saucen lun til servering.
5. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog pastaen al dente, 9-10 min.
6. Skyl og klargør imens hvidløg, fennikel og chili som angivet i ingredienslisten.
7. Vend fennikel med lidt citronsaft, revet citronskal og chili efter smag.
8. Varm en pande godt op, kom lidt olie på, og steg rejerne ved høj varme 1-2 min. (se køkkennote). Tilsæt hvidløg de sidste sekunder, og krydr med salt, peber og lidt citronsaft. Tag panden af varmen.
9. Dræn vandet fra pastaen (men lad en smule hænge ved), og vend pastaen med spinat-flødesauce.
Servering
Servér maccheroni med spinat-flødesauce i dybe tallerkener, og top med hvidløgsstegte rejer. Spis sprød fennikelsalat med chili til.