Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Imam Bayildi – fyldte auberginer med couscoussalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 løg
  • Alle tomaterne
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 glas tomater med chili
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • ½ bundt mynte
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 snackagurk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Hvis du har noget tilovers fra de tidligere dages retter, kan du sagtens få det brugt i dagens måltid. Hvidløg og oregano er eksempelvis skønt at komme i tomatsaucen. Har du citron eller lime tilovers, kan du smage couscoussalaten til med lidt saft og skal.

Har du mojo tilovers fra i går og måske tomatsauce tilovers efter i dag, kan du blande de to og få en lækker pastasauce ud af det til i morgen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og sæt vand over til couscous. Skyl al grønt.

Auberginer og tomatsauce
  1. Flæk auberginen på langs – lad bare toppen sidde på. Rids skærefladerne med en urtekniv i et ternet mønster. Lav ridserne dybe, men skær ikke igennem den sorte skal. Dryp skærefladerne med olie, så det kommer ned i alle ridser, og drys med salt.

  1. Kom auberginen med skærefalderne opad på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem møre i ovnen, 20-25 min.

  1. Pil løget, og hak det fint. Skær tomaterne i tern.

  1. Varm en gavmild mængde olie op i en gryde, og steg løget sammen med istanbul-krydderiet i 2-3 min., til løget er blankt. Tilsæt tomatsaucen, ½ tsk. salt og de friske tomater, og lad det simre ved lav varme, indtil auberginerne er færdigbagte.

Couscoussalat
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 1½ dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Pluk mynten og persillen, og hak begge dele groft. Skær agurken i skiver.

  1. Vend den lune couscous med agurk, mynte og persille, og smag til med salt.

Fyldte auberginer med tomatsauce
  1. Skrab auberginekødet ud af skallerne med en ske, og rør det i tomatsaucen – husk at gemme skallerne til fyld.

  1. Smag tomatsaucen til med salt en sidste gang, kom tomatsaucen i aubergineskallerne, og dryp dem med olie.

Servering

Anret fyldt aubergine på en tallerken, og nyd couscoussalaten til.

-