Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Indisk kikærtegryde med tomatsalat, agurkeraita og spinat

Indisk kikærtegryde med tomatsalat, agurkeraita og spinat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 bægre indisk kikærtegryde
  • 2 bægre yoghurt naturel
  • 1-2 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1 bundt mynte (plukket og skåret groft)
  • 2 poser forkogte brune ris
  • 2 bakker cherry-blommetomater (i halve)
  • 2 breve tomatrelish
  • 1 pose spinat (stilken kasseret – hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

Inden du går i gang: Find alle ingredienserne, en gryde og en kasserolle frem.

1. Kom begge kikærteretter i en gryde, og varm den op til kogepunktet. Lad retten småsimre i 5-10 min., til den er gennemvarm.

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne og mynten som angivet i ingredienslisten.

3. Smag yoghurten til med hvidløg, salt, peber og lidt olivenolie. Vend agurketernene og halvdelen af mynten i, og smag til.

4. Varm en kasserolle op, kom risene i, og tilsæt en klat smør og 3 dl vand. Damp risene under låg i 2-3 min., og hæld overskydende vand fra.

5. Vend imens tomaterne med resten af mynten og tomatrelishen, og smag til med en smule eddike og peber.

6. Vend spinaten i kikærteretten, og varm kort igennem. Smag retten til med salt.

Servering
Anret kikærteretten og risene i skåle, og top med agurkeraita og tomatsalat.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her