Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Indisk kikærtegryde med spinat, koriander, ris og agurkeraita

Indisk kikærtegryde med spinat, koriander, ris og agurkeraita

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 2-3 fed hvidløg (most)
  • 1 bæger indisk kikærtegryde
  • 1 bundt koriander (bladene plukket, stilkene skåret fint)
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • 1 italiensk agurk (i tern)
  • 1 pose spinat (ribbet og skåret groft)
  • Resten af tomaterne (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg skræller ikke altid italienske agurker, selvom deres lidt tykkere og nubrede skal godt kan indbyde til det. Jeg synes, det ekstra bid og den dejlige grønne farve passer godt i mange salater. Prøv at smage dig frem!

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. 

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad derefter risene hvile i ca. 5 min., og smag til med salt inden servering.

3. Pil 2-3 fed hvidløg, og mos dem.

4. Varm en gryde op, tilsæt olivenolie, og sauter stille og roligt hvidløget blødt og let gyldent i 2-3 min.

5. Kom kikærteretten i gryden til hvidløget, og varm den op til kogepunktet. Lad retten småsimre i 5-10 min., til den er gennemvarm.

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Kom korianderen i en skål til servering.

7. Smag yoghurten til med havsalt, sort peber og lidt olivenolie. Vend agurketernene i, og smag agurkeraitaen til igen.

8. Kom spinat og tomattern i kikærtegryden, og varm det kort igennem, til spinaten akkurat falder sammen, og tomaterne 'fnugger' i kanten. Smag retten til med havsalt.

Servering
Anret kikærteretten i skåle, top med agurkeraita og koriander, og server risene til.

-