Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Mungbønner med bombay-krydret blomkål og ingefær-limedressing

Mungbønner med bombay-krydret blomkål og ingefær-limedressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose mungbønner
  • 3-4 cm ingefær (revet)
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 blomkål (delt i buketter, stokken i grove stykker)
  • 1 roséløg (i smalle både)
  • 1 lime (skallen revet fint, resten halveret)
  • 1 snackagurk (i små tern)
  • ½ bundt mynte (bladene snittet fint)

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Kom markærterne i en skål, overhæld med vand, og opbevar dem på køl til dag 2.

Flæk de 3 røde peberfrugter, fjern kernerne, og dryp dem med olie. Bag dem helt møre i ovnen i 20-25 min. på 225 °C – fx imens du bager blomkålen. Opbevar peberfrugterne på køl i en lufttæt beholder til dag 2.


1. Tænd ovnen på 225 °C.

2. Sæt vand over til mungbønner, fx i en elkedel. Skyl imens mungbønnerne i koldt vand.

3. Kom mungbønnerne i kogende vand, 1 del bønner til 2 dele vand. Kog dem møre i 20-30 min., og smag til med salt.

4. Skyl og klargør ingefæren, blomkålen og roséløget som angivet i ingredienslisten.

5. Rør 2 tsk. revet ingefær sammen med ½-1 brev bombay-krydderi og 4-5 spsk. olie. Vend blomkål og løg med marinaden, og kom det i et ildfast fad. 

6. Bag grøntsagerne i ovnen, 15-20 min., til blomkålsbuketterne er gyldne og møre.

7. Skyl og klargør limefrugten, agurken og mynten som angivet i ingredienslisten.

8. Rør en dressing af 5 spsk. olie, skal og saft af 1 lime, 1 tsk. revet ingefær og lidt salt.

9. Vend agurk og mynte sammen, og smag til med 1-2 tsk. eddike og lidt salt. 

10. Vend de kogte mungbønner med agurk og mynte, og smag til med salt.

Servering
Fordel mungbønner med agurk og mynte på tallerkener, top med bombay-krydret blomkål, og dryp med ingefær-limedressing.

-