Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt torskefisk med perlebyg, rodfrugter, grønkål og bergamotte

Stegt torskefisk med perlebyg, rodfrugter, grønkål og bergamotte

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke torskefisk med skind
  • 2 poser perlebyg
  • 2-3 fed hvidløg (most eller presset)
  • 1 bæger skåret grønt (rodfrugter)
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 bundt grønkål (almindelig grønkål – ribbet og snittet)
  • 1 chili (i tynde ringe)
  • 2 italienske agurker (skrællet og i tern a ca. 1 x 1 cm)
  • 2 clementiner (fileteret – hver filet delt i tre)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Skindstegt fisk er ingen sag, bare du følger disse 3 råd:

1. Panden skal være ren og varm. Det samme gælder olien, du bruger.

2. Når du har lagt fisken på panden, må du ikke løfte eller svinge med panden, eller pille for meget ved fisken, da pandens temperatur vil falde, og fisken derfor vil begynde at koge i stedet for at stege.

3. Steg fisken ved høj varme i starten, og kig så på siden af fisken. Når kødet begynder at blive sart mælkehvidt, skruer du ned til middelvarme, og tilbereder fisken nænsomt færdigt på skindsiden. Vend den rundt, og server med skindsiden opad.

1. Sæt vand over til perlebyg, fx i en elkedel.

2. Dup fisken tør, og soigner den for evt. bughinder og ben. Krydr med salt.

3. Skyl perlebyggen, og kom den i en gryde. Dæk med kogende vand (2 dele vand til 1 del perlebyg), og kog perlerne møre under låg, ca. 20 min. Tilsæt salt, lad dem trække 5-10 min., og hæld evt. overskydende vand fra.

4. Pil og mos eller pres hvidløget. Varm samtidig lidt olie op i en rummelig pande eller gryde. Sauter hvidløget klart under omrøring 1-2 min. – det må ikke tage farve.

5. Kom de skårne rodfrugter på panden, og sauter i 8-10 min., til de er møre. Krydr med salt og en smule eddike.

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, bergamotten og clementinerne som angivet i ingredienslisten.

7. Rist solsikkekernerne gyldne på en anden varm, tør pande. Tag dem af panden, og sæt panden tilbage på varmen.

8. Varm panden op igen, kom lidt olie på, og steg fisken på skindsiden, 5-7 minutter (se køkkennote).

9. Knug grønkålen godt og grundigt med saften af ½ bergamotte og 2 spsk. eddike i en skål. Vend chili, agurk, clementin og ristede solsikkekerner i.

10. Vend grønkålssalaten sammen med rodfrugterne, og smag til.

Servering
Nyd straks den varme skindstegte fisk med perlebyg og aromatiske rodfrugter med grønkål.

-