Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Italiensk linsegryde med stegt gris og crunchita-salat

2 personer

Ingredienser

  • ½ rødløg
  • ½ bundt bladselleri
  • 1 fennikel
  • 1 pose grønne linser
  • 1 hvidløgsfed
  • ½ bundt bredbladet persille
  • ½ citron
  • 1 crunchita-salat
  • 1 pakke store tern af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl citron og alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Pil løg, og hak det. Skær bladselleri og fennikel i grove tern.

Italiensk linsegryde (del 1)
  1. Varm en gryde op med lidt olie, og sautér løget i 3-4 min. Tilsæt fennikel og bladselleri, og sautér i yderligere 3 min.

  1. Skyl linserne i en sigte under koldt vand, og vend dem med grøntsagerne i gryden. Tilsæt vand så det lige dækker, og kog op. Lad linserne simre 15-20 min. under låg. Hold øje med, at retten ikke koger tør, og tilsæt vand løbende om nødvendigt.

  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Pluk persillen, og hak den groft. Riv citronskal fint, og halvér citron.

Salat (del 1)
  1. Bryd eller snit salaten groft. Rør lidt olie og eddike sammen med lidt salt og peber i en salatskål. Læg salaten oveni, klar til at blive vendt rundt i dressingen lige inden spisetid.

Stegt gris
  1. Varm en pande op med lidt olie, og steg kødet til det er gennemstegt og gyldenbrunt på alle sider, ca. 8 min. i alt. Krydr med salt og peber.

Italiensk linsegryde (del 2)
  1. Tjek om linserne er møre, og lad retten simre længere om nødvendigt. Tilsæt evt. mere vand – der skal være væde omkring linserne. Vend hvidløg, persille og lidt fintrevet citronskal i linserne. Smag grundigt til med salt, peber og lidt citronsaft, til retten smager friskt og let syrlig.

Salat (del 2)
  1. Vend salaten rundt i dressingen.

Servering

Anret italiensk linsegryde på tallerkener, og top med stegt gris. Sérver salaten til.

-