Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Italiensk tykkam i tomatsauce med persille, oliven og couscous

Italiensk tykkam i tomatsauce med persille, oliven og couscous

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 løg (i tynde både)
  • 1 oksetykkam sous vide (i grove tern)
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 bundt flade bønner (snittet i stykker a ½-1 cm)
  • 2 bundter kruspersille (plukket og hakket)
  • 1 citron (revet skal og saft)
  • 1 glas oliven uden sten (hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge skal I nyde en sous vide-tilberedt tykkam. Sous vide er en måde at tilberede mad på. Helt konkret består metoden i, at et vakuumpakket stykke kød tilberedes i vandbad ved lav temperatur og over lang tid. Denne tilberedningsmetode sikrer en ensartet tilberedning. Desuden efterlader kødet en smagfuld fond, der her er krydret i italiensk stil med bl.a. hvidløg, tomat og oregano. Kom fonden med, når kødet simrer.

1. Sæt vand over til couscous, fx i en elkedel.

2. Kom couscoussen i en skål, tilsæt 8 dl kogende vand, salt og 2½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

3. Skær løget i tynde både.

4. Skær tykkammen i grove tern (gem fonden, der ligger ved kødet).

5. Varm en gryde op, tilsæt lidt olie, og steg løget let mørt i et par minutter. Tilsæt kødet til gryden sammen med fonden, mosede tomater og 1-1½ dl vand. Lad retten simre i 10-15 min.

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, persillen og citronen som angivet i ingredienslisten. 

7. Damp de snittede, flade bønner møre i en gryde med lidt vand, salt og olivenolie, ca. 2 min.  

8. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt. Vend flade bønner, lidt persille og peberfrugttern i couscoussen. Smag til med salt, olivenolie og citronsaft og -skal.

9. Hak olivene groft, og tilsæt oliven og persille til gryden med kød og tomatsauce. Smag til med salt og peber.

Servering
Server italiensk tykkam i tomatsauce med couscous og grønt.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her