Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Japansk rice bowl med avocado, friskt grønt, gomadressing og mukimamebønner

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • Alle gulerødderne
  • 1 rødløg
  • 1 mini-agurk
  • 1 bundt koriander
  • 1 avocado
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 pose gomadressing
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller risvineddike)
  • Sukker
Køkkentips

Hvis du gerne vil have en varmere ret, kan du lynstege gulerødder og løg på en pande med lidt olie, til de er sprødmøre, 2-3 min. Husk at krydre med salt.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Pil og skær rødløg i tynde både. Skær agurk i tynde stave eller skiver. Snit koriander groft. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokød i skiver.

  1. Kom det hele på et fad eller i skåle (se køkkentip).

Mukimamebønner
  1. Kom mukimamebønner i en gryde med lidt saltet vand, og kog op. Lad dem simre i 2 min., og hæld vandet fra.

Tilsmagning
  1. Smag ris til med 1-2 tsk. sukker, 3-4 tsk. eddike og lidt salt.

Servering

Anret ris i en skål, og top med små bunker af avocado, rødløg, gulerødder, agurk, koriander og mukimamebønner. Dryp med gomadressing, og drys med gomashio.

-