Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Asiatisk rice bowl med avocado, friskt grønt og misomayo

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune jasminris
  • Resten af gulerødderne
  • 1 agurk
  • 1 avocado
  • ½-1 bundt koriander
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 pose grønne bønner
  • 1 pose misomayo
  • 1 brev gomashio

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller risvineddike)
  • Sukker
Køkkentips

Hvis du gerne vil have en varmere ret, kan du lynstege gulerødder og løg på en pande med lidt olie, til de er sprødmøre, 2-3 min. Husk at krydre med salt.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris og bønner, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern, eller riv dem groft. Skær agurk i tynde stave eller skiver. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet i skiver. Pluk og hak koriander groft.

  1. Kom det hele på et fad eller i skåle til servering (se køkkentip).

Bønner
  1. Kom mukimamebønner og grønne bønner i en stor gryde med lidt kogende, saltet vand, og kog dem i 2-3 min. Hæld vandet fra.

Tilsmagning
  1. Smag ris til med 1-2 tsk. sukker, 3-4 tsk. eddike og lidt salt.

Servering

Anret ris i skåle, og top med små bunker af avocado, gulerødder, agurk, bønner og koriander. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.

-