Japansk ricebowl med frisk grønt, misomayo og broccoliskud
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 pose gulerødder
- 2 rødløg
- 1 agurk
- 1 bundt wasabina
- 1 bundt broccoliskud
- 1 pose misomayo
- 1 brev gomashio
Tjek at du selv har
- Salt
- Eddike (fx æble- eller risvineddike)
- Sukker
Hvis du gerne vil have en varmere ret, kan du lynstege gulerødder og rødløg på en pande med lidt olie, til de er sprødmøre, 2-3 min. Husk at krydre med salt.
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Skær gulerødder i tynde tændstikker, fx på et mandolinjern (eller riv dem groft). Skær rødløg i tynde både. Skær agurk i tynde stave eller skiver, og pluk wasabina.
Kom det hele på et fad eller i skåle til spisetid (se køkkentip).
Skær eventuelle grove ender af broccoliskud. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og steg broccoliskud i 2-3 min., til de er sprødmøre.
Smag ris til med sukker [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 3-4 tsk.], eddike [1/2p: 3-4 tsk. | 3/4p: 2-3 spsk.] og lidt salt.
Anret ris toppet med små bunker af broccoliskud, rødløg, gulerødder, agurk og wasabina. Dryp med misomayo, og drys med gomashio.