Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Jordskokkesuppe med pasta, surdejsbolle og topping af pære og hampefrø

Jordskokkesuppe med pasta, surdejsbolle og topping af pære og hampefrø

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 bundt rød grønkål
  • 1 surdejsbolle
  • 1 pose hampefrø
  • 1 pose jordskokkesuppe
  • 1 porre
  • 1 pose ditalini integrali
  • 1 pære
  • 1 pose brøndkarse

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Kom de hvide bønner i en skål, og dæk dem med rigeligt vand. Opbevar dem på køl til dag 2.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne, pæren og brøndkarsen.

Grønkålschips, surdejsbolle og hampefrø
1. Rib grønkålen fra stokken, og skær den i grove stykker. Vend dem med en smule olivenolie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag kålen til sprøde chips i ovnen i 12-15 min.

2. Stænk surdejsbollen med lidt vand, og varm den i ovnen i 10-12 min.

3. Rist hampefrøene med en smule salt i ovnen i 8-10 min. Lad dem køle af, og kom dem i en skål.

Pasta og suppe
4. Kom suppen i en gryde, og varm den langsomt op. Rør et par gange undervejs, og lad den koge i minimum 2 min. Smag evt. til med salt, peber og eddike, og justér evt. konsistensen med vand.

5. Skær porren i tynde ringe. Varm lidt olie op i en gryde, og steg porren blød ved middel varme i 5-6 min., uden at den tager farve. Krydr med salt og peber, og læg porren til side.

6. Kog pastaen i spilkogende, saltet vand i 4-5 min., til den er al dente (brug fx gryden fra porren). Afdryp pastaen, og vend den med den stegte porre.

Topping
7. Skær pæren i små tern, og vend dem med de afkølede ristede hampefrø.

8. Pluk brøndkarsen groft, og kom den i en skål.

Servering
Anret pasta og porrer i bunden af en skål, og overhæld med jordskokkesuppe. Top med pære, hampefrø og brøndkarse, og nyd surdejsbolle og grønkålschips til.

-