Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Jordskokkesuppe med hasselnødder, surdejsbolle og æblesalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose jordskokkesuppe
  • 1 pose hasselnødder
  • 1 surdejsbolle
  • 1 bundt grønkål
  • ½ rødløg
  • 1 æble
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Skyl grøntsagerne og æblet.

Jordskokkesuppe og hasselnødder
  1. Kom jordskokkesuppen i en gryde, og varm den stille og roligt op, til den er gennemvarm, 6-7 min.

  1. Rist imens hasselnødderne på en tør pande, til de er gyldne. Hak dem groft, og kom dem i en skål til servering.

Æblesalat og surdejsbolle
  1. Varm surdejsbollen på en brødrister, til den er gennemvarm, 3-4 min.

  1. Pluk grønkålen. Del halvdelen i grove stykker, og snit resten fint. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Skær æblet i tern.

  1. Vend den snittede grønkål med rødløget og æblet, og smag til med 1-2 spsk. olivenolie, 2- tsk. eddike og lidt salt.

  1. Varm panden fra hasselnødderne op igen, tilsæt olie, og steg resten af grønkålen ved høj varme, til den er brunet og sprødmør. Krydr med lidt salt, og kom den i en skål.

  1. Tilsæt creme fraichen til jordskokkesuppen, og smag til med salt.

Servering

Anret jordskokkesuppen i en skål, og top med stegt grønkål og ristede hasselnødder. Spis surdejsbolle og æblesalat til.

-