Jordskokkesuppe med spicy kikærter og dampet torskefisk
Opskrift
Ingredienser
-
1 bouillonterning
-
1 pakke torskefisk uden skind
-
½ citron
-
½ karton kogte kikærter (afdryppet)
-
2 tsk. bangkok-krydderiblanding
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennoter: Du kan se, om fisken er færdig, ved at give den et let tryk med en finger. Er fisken fast i kødet og deler den sig i flager, når du trykker let på den, er den færdig.
Du har ½ karton kikærter tilovers. Dræn vandet fra dem, og frys dem ned til en anden god gang.
1. Sæt vand over til bouillon, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør grøntsagerne som beskrevet i ingredienslisten.
3. Tænd ovnen på 180 grader.
4. Varm 1 tsk. olie op i en (slip let-)gryde, og svits løg, hvidløg, jordskokker og kartoffelstykker i et par minutter.
5. Opløs imens 1 bouillonterning i 6 dl kogende vand.
6. Hæld bouillonen på grøntsagerne, og lad dem simre under låg i ca. 20 minutter, til de er møre.
7. Kom fisken i et ovnfast fad med bagepapir. Dryp citronsaft over, og krydr med salt og peber. Sæt fadet i ovnen, og bag fisken i ca. 12 minutter, til den deler sig i flager (se køkkennote).
8. Varm 1 tsk. olie på en slip let-pande. Afdryp kikærterne, og kom dem på den varme pande. Drys med bangkok-krydderi, og rist kikærterne ved god varme, indtil de er lune. Krydr med salt og peber.
9. Hæld bouillonen fra grøntsagerne og over i en skål eller et målebæger. Blend grøntsagerne, mens du gradvist spæder til med bouillon, indtil suppen har den ønskede konsistens. Smag suppen til med salt og peber.
Servering
Anret suppen i to skåle, og top med dampet torskefisk og spicy kikærter.