Jordskokkesuppe med stegt bacon og surdejsbolle
2 personer
Ingredienser
- 1 pose jordskokkesuppe
- 1 pakke surdejsboller
- 1 pakke bacon i tern
- 1 porre
- 1 æble
- 1 bundt ærteskud
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Inden du går igang
Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 180 °C varmluft. Skyl frugt og grønt.
Suppe
Kom jordskokkesuppen i en gryde, og varm den igennem, ca. 10 min.
Surdejsboller
Dup surdejsbolle med lidt vand, og varm 6-7 min. i ovnen eller 3-4 min. på hver side på en brødrister.
Topping
Varm en pande op med lidt olie, og steg bacon sprød, 5-6 min. Snit imens porre i tynde ringe, og skær æble i små tern a ca. 1x1 cm. Skyl evt. porre en ekstra gang.
Kom porre på panden, når baconen er sprød, og steg det hele sammen i 2-3 min. Tilsæt æbler i det sidste minut af stegetiden. Krydr evt. med lidt salt og sort peber.
Servering
Servér suppen i dybe tallerkener, og top med bacon, porre, æble og ærteskud. Spis surdejsbolle til.