Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Børnenes Maddag: Julemedister med syltet rødkål, kartofler og salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke medister
  • 1 kvist rosmarin
  • 1 rødkål
  • 1 granatæble
  • 1 agurk
  • 1 æble

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker
  • Smør
Køkkentips

Hjemmelavet rødkål er skønt til and, gås, flæskesteg og de øvrige juleklassikere. Hvis du har planer om at lave rødkål til jeres julemiddag i år, så kan denne rødkålsopskrift bruges med lidt ekstra eddike, sukker og fx en skive appelsin under kogningen. Tag appelsinskiven op, og kassér den, når du synes, smagen er passende. Julerødkålen kan tilsættes lidt æbletern og på traditionel vis smages til med et par spsk. andefedt til sidst.

Husk - til i morgen

I dag er de voksne sendt ud af køkkenet. Hjælp kun, hvor det er nødvendigt, eller hvis du bliver spurgt – ellers er oprydning og opvask efter måltidet dagens opgave for de voksne.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsagerne, æblet og rosmarinen.

Kartofler
  1. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre i 12-14 min.

Medister
  1. Varm en pande op, tilsæt olie og en klat smør, og steg medisteren ved middel varme i ca. 20 min. i alt, til den er gylden og gennemstegt. Kom rosmarin på panden undervejs.

Hjemmelavet rødkål
  1. Snit rødkålen i strimler.

  1. Varm en gryde op, tilsæt lidt olie, og steg ⅔ af rødkålen let mør ved lav varme, 3-4 min. Tilsæt ¼ dl vand, ½ dl eddike og ½ dl sukker, og lad kålen simre under låg i ca. 25 min., til den er mør.

Salat med granatæble
  1. Pil kernerne ud af granatæblet. Flæk agurken på langs, og skær den i skiver. Vend resten af rødkålen med agurk, lidt eddike og olivenolie, og anret det på et fad. Top med granatæblekerner.

  1. Rist græskarkernerne let gyldne på en tør pande, og drys dem med lidt salt.

  1. Top salaten med granatæble- og græskarkerner.

Syltet rødkål med æble
  1. Skær æblet i små tern.

  1. Smag den syltede rødkål til med salt, peber og evt. ekstra sukker og eddike, og vend den med æbleternene.

Servering

Servér stykker af medister med hjemmelavet rødkål med æble og kogte kartofler, evt. med en klat smør til. Nyd frisk rødkålssalat med agurk og granatæble til.

-