Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Okonomiyaki med kålsalat og hoisindressing

Okonomiyaki med kålsalat og hoisindressing

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 lime (revet skal, resten i både)
  • 1 chili (½ i tynde ringe, ½ i tern)
  • 1 pose boghvedemel
  • Resten af grønkålen (ribbet og i tynde strimler)
  • 1 pose gulerødder (revet groft)
  • ½ spidskål (i tynde strimler)
  • 1 brev hoisinsauce
  • 1 fed hvidløg (most eller presset)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • grøntsagsbouillon
  • hvedemel
  • ristet sesamolie

Sådan gør du

Køkkennote: I Japan, hvor okonomiyaki stammer fra, serveres de oftest med en japansk mayonnaise til, som hedder kewpie. Kewpie er lavet med risvineddike i stedet for fx lagereddike, og den er derfor lidt sødere end den europæiske mayo. Hvis du har lyst, kan du smage lidt almindelig mayo til med risvineddike og tegne striber af det henover dine lune okonomiyaki sammen med hoisindressingen.

1. Skyl og klargør alle grøntsagerne, chilien og limefrugten som angivet i ingredienslisten. Sæt limebåde og chiliringe til side i hver sin lille skål.

2. Rør boghvedemel med 1-2 dl vand eller grøntsagsbouillon, et nip havsalt og chilitern, til du har en tyk dej. Rør evt. lidt hvedemel i, hvis dejen er for tynd – den skal være tykkere end en almindelig pandekagedej.

3. Vend grønkål og halvdelen af gulerødderne i dejen.

4. Varm en stor pande op, tilsæt rigeligt olivenolie, og øs et par klatter af dejen rundt omkring på panden, så du får små, tykke pandekager. Steg dem i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og sprøde. 

5. Knug imens spidskål og resten af gulerødderne med lidt havsalt samt limesaft og -skal, og kom det på et fad.

6. Rør en dressing af hoisinsauce, hvidløg, 1-2 tsk. limesaft og 2 spsk. olie (fx ristet sesamolie).

Servering
Anret de stegte okonomiyakier på tallerkener, kom hoisindressingen over, drys med chiliringe, og dryp med limesaft. Nyd den sprøde kålsalat til.

-