Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kålpandekager med krydret okse, sumatra og agurkesalat

4 personer

Ingredienser

  • ½ spidskål
  • 1 babosaløg med top
  • 1 brev sumatra-karrypasta
  • 1 pose boghvedemel
  • 2 æg
  • 2 squash
  • 1 bundt koriander
  • 2 snackagurker

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Sumatra-karry er en ret spicy karry. Smag på den, inden du bruger løs, så du får en styrke, der passer dig.

Inden du går igang

Skyl grøntsager og koriander, og find to store pander frem.

Kålpandekager
  1. Snit både spidskålen og toppen af babosaløget fint – gem resten af løget til senere. Kom kål og løgtop i en stor skål, drys med 1-1½ tsk. salt og ¾-1 tsk. sukker, og dryp med 1½ spsk. eddike.

  1. Knug kålen med hænderne i 3-4 min., til den er helt mør. Fortsæt med at klemme og ælte kålen, til den slipper væde og falder helt sammen. Krydr kålen med en smule sumatra-karry, og vend det rundt.

  1. Pisk boghvedemelet med 2 æg og 2 dl vand, og vend dejen med kålen.

  1. Varm en pande op, og steg 4-8 rustikke pandekager i rigeligt med olie ved middel-høj varme i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemstegte. Steg pandekagerne ad 2-3 omgange.

Krydret oksekød og squash
  1. Riv imens squashene, og hak korianderstilkene fint – gem korianderbladene til agurkesalat.

  1. Sautér squash og korianderstilke i olie på en anden varm pande, 1-2 min.

  1. Kom kødet på panden, og steg yderligere 7-9 min., til det er gennemstegt og gyldent – krydr kødet med salt og sumatra-karry efter smag.

Agurkesalat
  1. Pil løget, og skær det i slanke både. Skær agurkerne i små stykker.

  1. Vend løg og agurk med 2-3 spsk. eddike og 1½-2 tsk. sukker, og rør det hårdt sammen, så agurken får masser af lage. Smag til med salt og peber, og vend korianderblade i lige inden servering.

Servering

Anret kålpandekager med krydret kød og squash, og top med agurkesalat.

Idékassen