Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kåltacos med stegt fisk, avocado, citron og koriander

Kåltacos med stegt fisk, avocado, citron og koriander

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 avocado (i tern)
  • ½ citron (i både)
  • ½-1 bundt koriander (stilkene skåret fint, bladene skåret groft)
  • 1 spidskål (2-4 store yderblade til tacos, resten skåret fint)
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 1 bakke datterino-tomater (i halve)
  • 1 pakke torskefisk med skind

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

1. Skyl og klargør grøntsager, koriander og citron som angivet i ingredienslisten. Læg avocadotern og korianderblade til side indtil servering. 

2. Knug fintskåret kål med ¼-½ brev buena vista-krydderi. Smag til med lidt citronsaft og salt, og lad kålen trække indtil servering.

3. Opvarm en lille gryde, tilsæt olivenolie, og sautér tomaterne med korianderstilkene, buena vista-krydderi (efter smag) og et nip salt, til tomaterne er helt bløde, ca. 6-7 min. Tilsæt 1 spsk. olivenolie, og smag til med salt og peber.

4. Skær imens fisken i aflange stykker a 3-4 cm i bredden. Drys med salt.

5. Opvarm en ny pande, tilsæt olivenolie, og steg fiskestykkerne på skindsiden i 3-4 min. Vend dem, og steg yderligere 1-2 min., til de er gennemvarme og mælkehvide.

Servering
Fyld store spidskålsblade med fisk, snittet kål og tomater. Top med avocadotern og korianderblade, og pres citronsaft over. Spis dem med fingrene som tacos.  

-