Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kalkun i karry-kokossauce med ris og snackgrønt

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pose snackgulerødder
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 brev madraskarry
  • 1 brev kokosmel
  • 1 citron
  • ½ spidskål
  • 1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Sukker
  • Mel
  • Evt. mælk
Køkkentips

I dag skal du krydre din karry-kokossauce med skøn madraskarry. Karryblandingen har vi udviklet specielt til vores måltidskasser. Den indeholder en dejlig blanding af koriander, gurkemejerod, bukkehornsfrø, spidskommen, chili, fennikel og nellike. Den er aromatisk og medium stærk, så prøv dig frem med mængden. Du kan altid starte med lidt og smage til med mere.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris. Skyl grøntsagerne, chilien og citronen.

Ris og grøntsager
  1. Sæt risene over i 4 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.

  1. Skræl gulerødderne, og skær halvdelen af dem i tern. Skær resten af gulerødderne samt peberfrugten i stave til snackgrønt.

Kalkun i karry-kokossauce
  1. Varm en gryde op, kom lidt olie i, og steg gulerodsternene i 2-3 min. Tilsæt kalkunternene, og brun dem i 2-3 min.

  1. Tilsæt 1 spsk. smør til gryden, og lad det smelte. Drys med ¾ spsk. mel, og rør godt rundt. Tilsæt madraskarry (se køkkentip), og rør godt rundt igen.

  1. Tilsæt kokosmel og 2-3 dl vand eller mælk, og lad retten simre i 8-10 min. under låg, til kalkunkødet er gennemtilberedt. Smag til med salt, peber og evt. mere karry.

Spidskål med chili
  1. Riv imens citronskallen, og halvér citronen. Snit spidskålen fint, og drys med en smule salt og sukker. Knug kålen let med hænderne, og tilsæt revet citronskal og citronsaft.

  1. Hak chilien fint. Anret spidskål på et fad, og drys med en smule chili, eller servér chili i en lille skål ved siden af.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, kom kalkun i karry-kokossauce henover, og top med chili efter smag. Spis snackgrønt og spidskål til.

Idékassen