Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kalkun i krydret tomatsauce med hvide bønner, quinoa og rød hjertesalat

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 pose kogte hvide bønner
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
  • ½-1 brev tex mex-krydderi
  • 1 rød hjertesalat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa, og skyl salat.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde med 2 dl kogende, letsaltet vand, og kog den under låg i 10 min. Lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.

Kalkun i krydret tomatsauce med hvide bønner
  1. Pil og skær hvidløg i tynde skiver.

  1. Varm en gryde op med lidt olie, og brun kødet på alle sider i ca. 3 min. Krydr med lidt salt og peber, og læg det på en tallerken.

  1. Dryp en smule olie i gryden, og sautér hvidløg i 15-20 sek. Tilsæt hvide bønner og skåret grønt fra bægeret, og kog forsigtigt op. Lad det simre i 5 min. med låg. Smag til med tex mex-krydderi og lidt salt, og spæd evt. til med lidt vand, hvis retten virker tør.

Hjertesalat
  1. Rør lidt olie sammen med lidt eddike. Bryd salat i grove stykker, og vend i dressingen. Smag salaten til med salt og peber.

Servering

Anret quinoa på en tallerken eller i en skål, og top med kalkun i krydret tomatsauce. Spis hjertesalat ved siden af.

-