Kalkun med sataysauce og quinoa-spidskålssalat
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke kalkun i tern
-
1 pose quinoa
-
1 citron (revet skal, resten halveret)
-
1 brev peanutbutter
-
½ chili (hakket fint)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
soja
-
sukker (fx rørsukker)
Sådan gør du
Køkkennoter: Satay er en sauce, der stammer fra Java i Indonesien, men den er også meget udbredt i Thailand og Malaysia. Traditionelt serveres den til grillet kød tilberedt over åben ild – i denne opskrift skal kødet grilles på en grillpande. Har du lyst til en mere autentisk oplevelse, kan du spidde kødet på en grillpind – det er faktisk tiden værd!
Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege kødet på en almindelig stegepande – brug i så fald en lille smule olie og høj varme.
1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.
2. Lav en marinade af 1 fed presset hvidløg, ¾ dl soja og 1½ spsk. sukker i en halvstor skål. Kom kalkunkødet i skålen, og vend det med marinaden. Lad kødet trække, til det skal tilberedes.
3. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 4 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.
4. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten.
5. Vend spidskålen med saften af ½ citron og en lille smule salt. Knug kålen, til den falder let sammen.
6. Varm en pande op med lidt olie, og sauter løgstrimlerne klare, 3-4 min. Tilsæt gulerodsskiver, og sauter i yderligere 2-3 min., til gulerødderne er let møre. Smag til med salt.
7. Rør en sataysauce af 1 brev peanutbutter, 2 spsk. vand, revet citronskal, resten af citronsaften og hvidløget, 1 spsk. soja, 1-2 tsk. sukker og den hakkede chili.
8. Afdryp de marinerede kalkunstykker i en sigte, og pensl dem med lidt olie. Varm en grill- eller stegepande op, til den er rygende varm, og grill/steg kalkunen på alle sider, 4-6 min. i alt.
9. Vend imens spidskålen sammen med den kogte quinoa.
Servering
Fordel quinoasalaten i skåle, anret stegte løg og gulerødder ovenpå, og server grillet kalkun og sataysauce ved siden af.