Kalkun og grønt i sumatrakarry og kokos med basmatiris
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose brune basmatiris
-
1 amposta-roséløg (hakket groft)
-
1 pakke kalkun i tern
-
½ brev sumatra-karrypasta
-
1 dåse kokosmælk
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
havsalt
-
sort peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennoter: I denne uge er der wasabina i din kasse. Vores wasabina dyrkes, ligesom mange af vores andre bladgrøntsorter, af vores spanske avler og ven Pepe. Wasabina er en fin, lysegrøn og yndig sennepssort, som smager (som navnet antyder) af wasabi. Du kan spise den rå som topping til denne krydrede curry eller blot vende den i retten.
Til i morgen: Husk at koge de søde kartofler møre i letsaltet vand til i morgen. De kan evt. koge, mens I spiser, eller mens I laver mad. Skræl dem, og kog dem i 5-8 minutter. Opbevar dem på køl til i morgen.
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.
2. Skyl og klargør roséløg og hvidløg som angivet i ingredienslisten.
3. Find en rummelig gryde frem, og varm den op. Kom olivenolie i, og steg kødet flot gyldent i 3-4 minutter. Krydr det med havsalt og sort peber.
4. Kom løg og hvidløg ved, og steg i yderligere 3-4 minutter.
5. Tilsæt karrypasta, og rist det med et par minutter. Hæld kokosmælken ved, og spæd til med vand, til kødet er dækket. Lad det småsimre under låg, til saucen er let tyknet.
6. Skyl og klargør imens pak choy og grønne bønner.
7. Kom pak choy og grønne bønner i karryretten, og lad den stå og små'bloppe' i 5-6 minutter, til både pak choy og de grønne bønner er sprødmøre.
8. Skyl og klargør forårsløg og wasabina, imens retten hygger sig.
9. Smag karry-kokosretten til med havsalt, sort peber og lidt eddike.
Servering
Anret ris i skåle, og kom curryen henover. Top med wasabina og forårsløg.