Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Kalkun med gulerod, tomat og abrikos og varme krydderier, røde linser og salat

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser røde linser
  • Alle abrikoserne
  • 1 pose gulerødder
  • 3 tomater
  • 1 pakke kalkun i tern
  • 1 bundt koriander
  • 1 brev ras el hanout
  • 2 hjertesalater
  • 2 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Japansnit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af gulerødder. Tag en gulerod, og skær et (45 grader) skråt snit i den ene ende. Rul derefter guleroden en ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Det lyder måske tidskrævende, men når man først er i gang, er det hurtigt klaret. Resultatet er en smuk udskæring, som skiller sig lidt ud fra det normale og har en lækker mundfornemmelse.

Husk - til i morgen

Kog rødbederne møre i letsaltet vand, 30-50 min. afhængigt af størrelsen. Køl dem af under koldt vand og 'smut' skindet af. Opbevar rødbeder på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linser grundigt. Skyl frugt og grønt.

Røde linser
  1. Kog linser i rigeligt vand i 8-10 min. De skal være lige akkurat møre uden at være kogt ud, så hold godt øje med dem. Hæld vandet fra, og vend dem med lidt salt.

Kalkun med gulerod, tomat og abrikos og varme krydderier
  1. Halvér abrikoser, fjern sten, og skær frugtkødet i kvarte. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i japansnittet (se køkkentip). Skær hver tomat i 6 både. Pluk koriander let, og kom i en skål til topping.

  1. Varm en sautérpande/gryde op med lidt olie, og brun kødet godt på alle sider 3-4 min. Læg kødet på en tallerken.

  1. Dryp lidt olie i panden/gryden, og sautér gulerødder i 3 min. Tilsæt abrikoser og tomater, og kog forsigtigt op under låg. Lad det hele simre i 3-4 min., til abrikoser og tomater er møre, men ikke helt udkogte.

  1. Vend kødet med grøntsager og frugt, og krydr med lidt salt og ras el hanout (smag på krydderiet, og dosér efter smag – det er lidt stærkt.)

Salat
  1. Snit salat mellemfint. Pil hvidløg, og hak det fint. Rør hvidløg med lidt olie og lidt eddike i en salatskål. Vend salaten i dressingen, og smag til med peber og lidt salt.

Servering

Anret røde linser i dybe tallerkener eller portionsskåle, og top med gryderetten og friske koriander efter smag. Spis salaten til.

-