Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bøf med grillet grønt, pasta, mozzarella og rucola

1 personer

Ingredienser

  • ½ rødløg
  • ½-1 squash
  • 1 rød snackpeber
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 burgerbøf
  • ½ pose ditalini integrali-pasta
  • 1 brev tomatrelish
  • 1 pakke mozzarella
  • 1 bundt rucola-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege grøntsagerne på en almindelig stegepande.

Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Rødløg, squash, peberfrugt, rucola

Håndfuld 3: Bøf

Håndfuld 4: Pasta

Fedt: Olivenolie, mozzarella

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, tomatrelsih

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta. Skyl grøntsagerne, og afdryp mozzarellaen.

Grillet grønt
  1. Pil rødløget, og skær det i både. Skær squash i skiver. Halvér peberfrugten, og fjern kernerne. Pensl det hele med ½ spsk. olivenolie.

  1. Opvarm en grillpande, og grill squash, rødløg og peberfrugt på alle sider, 5-6 min. i alt. Tag det af panden, og skær peberfrugt og sqaush i grove stykker.

Bøf
  1. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver.

  1. Opvarm en pande, tilsæt ½ spsk. olivenolie, og steg bøffen i ca. 3 min. på hver side. Steg hvidløget med det sidste minuts tid. Krydr med salt og peber.

Pasta
  1. Kog imens pastaen al dente i letsaltet vand, 4-5 min.

  1. Hæld vandet fra pastaen, og vend den med tomatrelish, et par dråber eddike, salt og peber.

Servering

Anret pasta og grillet grønt i en dyb tallerken, krydr med friskkværnet peber, og bryd mozzarella henover. Spis bøf toppet med rucola til.

-