Kalvebøffer med grillet grønt, pasta, mozzarella og rucola
Ingredienser
- 1 rødløg
- 1 aubergine
- 1 squash
- 1 rød peberfrugt
- 2 hvidløgsfed
- 1 pakke hakket kalvekød
- 1 pose ditalini integrali-pasta
- 1 brev tomatrelish
- 1 pakke mozzarella
- 1 bundt rucola-salat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege grøntsagerne på en almindelig stegepande.
Håndfuld 1+2: Rødløg, aubergine, squash, peberfrugt, rucola
Håndfuld 3: Hakket kalvekød
Håndfuld 4: Pasta
Fedt: Olivenolie, mozzarella
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, tomatrelsih
Sæt vand over til pasta. Skyl grøntsagerne, og afdryp mozzarellaen.
- Pil rødløget, og skær det i både. Skær aubergine og squash i skiver. Halvér peberfrugten, og fjern kernerne. Pensl det hele med 2-3 spsk. olivenolie. 
- Opvarm en grillpande, og grill aubergine, squash, rødløg og peberfrugt på alle sider, 5-6 min. i alt. Tag det af panden, og skær peberfrugt, sqaush og aubergine i grove stykker. 
- Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Form kødet til 3 bøffer. 
- Opvarm en pande, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side. Steg hvidløget med det sidste minuts tid. Krydr med salt og peber. 
- Kog imens pastaen al dente i letsaltet vand, 4-5 min. 
- Hæld vandet fra pastaen, og vend den med tomatrelish, et par dråber eddike, salt og peber. 
Anret pasta og grillet grønt i dybe tallerkener, krydr med friskkværnet peber, og bryd mozzarella henover. Spis kalvebøffer toppet med rucola til.