Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvebøffer med champignoner og oliven

3 personer

Ingredienser

  • 2 bakker brune champignoner
  • 1 bakke hvide champignoner
  • ½-1 spidskål
  • 2 breve hampefrø
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 bæger topping (spidskål/rucola/kinaradise)
  • 1 pose sorte oliven

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Undlad at skylle svampene, da de nemt suger en del vand til sig. Børst dem i stedet fri for jord, hvis nødvendigt, og skær evt. den nederste del af roden af.

Inden du går igang

Skyl grøntsagerne.

  1. Børst champignonerne rene, og skær dem i skiver. Varm en pande op, tilsæt 3 spsk. olivenolie, og steg svampene ved middel varme i 5-6 min., til de er gyldne.

  1. Snit spidskålen i tynde strimler. Kom kålen på panden med svampene, og steg i yderligere 2-3 min., til kålen falder helt sammen. Steg hampefrøene med de sidste 1-2 min. Krydr med salt og peber, og tag det af panden.

  1. Form kødet til tre hakkebøffer. Tør hurtigt panden af, og varm den godt op igen. Tilsæt 1½ spsk. olie, og steg kalvehakkebøfferne ved middelhøj varme i 2-4 min. på hver side. Krydr med salt.

Servering

Læg stegt spidskål, svampe og kalvehakkebøffer på tallerkener. Kværn sort peber over retten, og top med indholdet fra bægeret med spidskål, rucola og kinaradise. Drys med sorte oliven, og dryp med ½ spsk. olivenolie pr. person.

-