Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gryderet af svinekam med ris, creme fraiche og salat med grønkål, æble og appelsin

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 løg
  • Alle pastinakkerne
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 2 kviste rosmarin
  • 1 karton mosede tomater
  • 1 bundt grønkål
  • 1 appelsin
  • 1 æble
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. sort peber
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt samt frugt og grønt.

Ris
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Gryderet af svinekam (del 1)
  1. Pil og hak løg groft. Skræl og skær pastinakker i mindre tern.

  1. Varm olie op i en gryde, og brun kødet i 2-3 min. Tilsæt løg, pastinakker og rosmarinkviste, og steg videre i 3-4 min.

  1. Tilsæt 1-2 dl vand og mosede tomater, og kog op. Lad det simre, til grøntsager og kød er mørt, 8-10 min.

Grønkålssalat
  1. Pluk og snit imens grønkål groft. Skræl og skær appelsin i tynde skiver. Skær æble i tern.

  1. Vend grønkål, appelsin og æble sammen i en salatskål, og tilsæt lidt olivenolie.

Gryderet af svinekam (del 2)
  1. Fjern rosmarinkviste fra gryden, og vend ca. halvdelen af creme fraichen i. Smag til med salt og evt. sort peber.

Servering

Anret ris i dybe tallerkener, og anret gryderet af svinekam ovenpå. Top retten med resten af creme fraichen, og servér grønkålssalat til.

-