Gryderet med svinekam, ris og grønkålssalat
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
 - 1 løg
 - Alle pastinakkerne
 - 1 pakke store tern af svinekam
 - 1 kvist rosmarin
 - 1 karton mosede tomater
 - 1 bundt grønkål
 - 1 appelsin
 - 1 æble
 - 1 bæger creme fraiche
 
Tjek at du selv har
- Olivenolie
 - Salt
 - Evt. sort peber
 
Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Pil og hak løg groft. Skræl og skær pastinakker i mindre tern.
Varm olie op i en gryde, og brun kødet i 2-3 min. Tilsæt løg, pastinakker og rosmarinkvist, og steg videre i 3-4 min.
Tilsæt vand [1/2p: 2-3 dl | 3/4/5p: 1-2 dl] og mosede tomater, og kog op. Lad det simre, til grøntsager og kød er mørt, 8-10 min.
Pluk og snit imens grønkål groft. Skræl og skær appelsin i tynde skiver. Skær æble i tern.
Vend grønkål, appelsin og æble sammen i en salatskål, og smag til med lidt olivenolie.
Fjern rosmarinkvist fra gryden, og vend ca. halvdelen af creme fraichen i. Smag til med salt og evt. sort peber.
Anret ris i dybe tallerkener, og anret gryderet med svinekam ved siden af. Top gryderetten med resten af creme fraichen, og servér grønkålssalat til.