Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvekød i BBQ-krydderier, broccoli, fersken og grov pesto

4 personer

Ingredienser

  • 2-4 fed hvidløg
  • 2 broccoli
  • Alle gulerødderne
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 2 breve BBQ-krydderiblandinger
  • 2 ferskener
  • 1 bæger pesto-kit

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Flydende honning
Køkkentips

I dag skal vi lade tankerne flyve mod USA og specielt mod de varme sydstater. I amerikansk mad er der ofte godt med både fedt og sukker – i dag i form af honning, olie og creme fraiche. Hvis du ikke er til det, kan du blot undlade lidt af olien. Har du til gengæld lyst til at gå all in, kan du tilsætte et par skefulde mayonnaise til din gulerodsslaw, så den bliver ekstra cremet.

Har du ikke flydende honning, kan du sagtens bruge almindelig sukker eller sirup.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 180 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Broccoli og hvidløg
  1. Knus 1-2 hvidløgsfed med siden af en kniv. Del broccoliene i buketter, skræl stokkene, og skær dem i mundrette tern.

  1. Vend broccoli-buketterne med de knuste hvidløgsfed, 4-5 spsk. olivenolie og 1-1½ spsk. salt i et ovnfast fad, og bag dem gyldne, 8-10 min.

Gulerodsslaw og BBQ-kødboller
  1. Riv gulerødderne groft, og kom dem i en skål. Vend creme fraichen med gulerødderne, og smag til med salt, peber, eddike og en smule flydende honning.

  1. Pil og pres 1-2 fed hvidløg. Rør kødet med hvidløg, BBQ-krydderi, salt og peber, og form det til små kødboller på størrelse med valnødder.

  1. Opvarm en pande, tilsæt lidt olie, og steg kødbollerne 6-7 min., til de er godt brunede og gennemstegte.

Grillede ferskener og pesto
  1. Skær ferskenerne i halve. Grill ferskenerne på en varm grillpande (eller en almindelig stegepande), til de får striber og er lune, 2-3 min.

  1. Blend ingredienserne fra pesto-kittet med ½-1 dl olivenolie til en grov pesto, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag pestoen til med havsalt og en smule eddike.

Servering

Anret broccoli og ferskener dryppet med pesto på tallerkener, og nyd med BBQ-kødboller og gulerodsslaw.

-