Tykstegsmedaljon med cremet aubergine og couscoussalat
Ingredienser
- 1 graffiti-aubergine
- ½-1 hvidløgsfed
- ½ bæger yoghurt naturel
- ½ brev istanbul-krydderiblanding
- 1 pose fuldkornscouscous
- 1 rødløg
- 1 tomat
- 1 grøn citron
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 tykstegsmedaljon
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. chilisauce
Sæt vand over til couscous, og skyl al frugt og grønt.
Skær auberginen i skiver a ca. 1 cm. Steg dem gyldne og helt møre i rigelig olivenolie på en varm pande, ca. 10 min. Krydr dem med salt, og tag dem af panden. Lad dem køle lidt.
Pil og riv hvidløget fint. Vend de lune auberginer med yoghurt lige inden spisetid, og smag til med salt, en smule hvidløg og istanbul-krydderi.
Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 1½ dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.
Pil og snit rødløget i slanke både. Skær tomaten i tern. Riv citronskallen, og halvér derefter citronen. Vend rødløg og tomat med couscous, og smag til med citronskal, citronsaft, salt og olivenolie.
Hak persillen groft ned igennem bundet – undlad kun de groveste stilke.
Vend persillen i couscoussalaten lige inden spisetid, og smag gerne til igen.
Varm panden fra aubergine op igen, og kom evt. mere olie på. Steg kødet ved superhøj varme i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt.
Anret couscoussalaten med tykstegsmedaljon og cremet aubergine på en tallerken, og nyd evt. en god chilisauce til, hvis du har.