Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvekød i skiver med cremet aubergine og couscoussalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • ½-1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 1 pose fuldkornscouscous
  • 1 rødløg
  • 2 tomater
  • 1 grøn citron
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pakke kalvekød i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. chilisauce
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous, og skyl al frugt og grønt.

Cremet aubergine
  1. Skær auberginen i skiver a ca. 1 cm. Steg dem gyldne og helt møre i rigelig olivenolie på en varm pande, ca. 10 min. Krydr dem med salt, og tag dem af panden. Lad dem køle lidt.

  1. Pil og riv hvidløget fint. Vend de lune auberginer med yoghurt lige inden servering, og smag til med salt, en smule hvidløg og istanbul-krydderi.

Couscoussalat
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 3 dl kogende vand, salt og 1 spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

  1. Pil og snit rødløget i slanke både. Skær tomaterne i tern. Riv citronskallen, og halvér derefter citronen. Vend rødløg og tomat med couscous, og smag til med citronskal, citronsaft, salt og olivenolie.

  1. Hak persillen groft ned igennem bundet – undlad kun de groveste stilke.

  1. Vend persillen i couscoussalaten lige inden servering, og smag gerne til igen.

Lynstegt kalv
  1. Varm panden fra aubergine op igen, og kom evt. mere olie på. Steg kødet ved superhøj varme i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt.

Servering

Servér couscoussalaten med lynstegt kød, cremet aubergine og evt. en god chilisauce, hvis du har.

-