Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvekødboller i chunky tomatsauce og blød polenta

Kalvekødboller i chunky tomatsauce og blød polenta

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 2 fed hvidløg (1 fed presset, 1 fed i tynde skiver)
  • 1 rødløg (finthakket)
  • 1 squash (i tern af 1 x 1 cm)
  • 1 karton hakkede tomater
  • 1 bakke tomater (i grove tern)
  • 1 pose polenta

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: Husk at smage polentaen godt til. Polenta kræver en del salt og er virkelig lækker med lidt mere peber, end de fleste normalt bruger. Du kan også tilsætte tørrede eller hakkede friske urter til polentaen inden servering – det smager skønt. 

1. Tænd ovnen på 180 grader.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Rør farsen med 1 presset fed hvidløg, halvdelen af løget og lidt salt og peber.

4. Form farsen til små kødboller (på størrelse med golfbolde), læg dem på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen i 12-15 minutter, til de er faste og gennemstegte.

5. Sæt vand over til polenta, fx i en elkedel.

6. Varm 2 tsk. olie op i en stor gryde eller en dyb (slip let-)pande, og sauter resten af løget, hvidløget og squashen mørt i ca. 5 minutter. Tilsæt de hakkede tomater og tomatternene, kog saucen op, og lad det simre i 10-12 minutter ved lav varme. Krydr med salt og peber.

7. Kom 6 dl kogende vand i en gryde, tilsæt 1 tsk. salt, og pisk polentaen i med et piskeris. Juster evt. konsistensen med lidt ekstra vand, til den er lind og blød, og kog ved lav varme under omrøring, ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber.

8. Vend kødbollerne i saucen, og smag til med salt, peber og evt. lidt eddike.

Servering
Fordel den bløde polenta i dybe tallerkener, og top med kødboller i tomatsauce.

-