Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kalvemedaljoner med estragon-gulerødder og fennikel med grapefrugt

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 2 fennikler
  • 1 grapefrugt
  • 1 pose gulerødder
  • 1 kvist fransk estragon
  • 1 pakke kalvemedaljoner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Jeg foreslår, at du skærer skrællen af grapefrugten i stedet for at pille den. Fordi det er hurtigt, men mest fordi det er den måde, hvorpå grapefrugten virker mest saftig. Skær ikke for meget af skrællen, men på den anden side nok til lige at skære den hvide let-bitre hinde væk.

Japansnit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af gulerødder. Tag en gulerod, og skær et (45 grader) skråt snit i den ene ende. Rul derefter guleroden en ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Resultatet er en udskæring, som adskiller sig lidt fra det normale.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Fennikel med grapefrugt
  1. Halvér og skær fennikel i så tynde skiver, som du kan. Skær skræl af grapefrugt (se køkkentip), og skær den i kvarte. Skær den inderste hvide midte væk, og skær derpå frugtkødet i tynde skiver.

  1. Vend fennikel med grapefrugt i en skål – også den grapefrugtsaft, som er løbet fra på skærebrættet. Dryp med ½ spsk. olie, og krydr med salt og peber. Vend godt rundt.

Estragon-gulerødder
  1. Skræl og skær gulerødder i japansnit (se køkkentip). Pluk og snit estragon let – men først lige inden det skal i gryden.

  1. Varm en sautergryde op med ½ spsk. olie, og sautér gulerødder i 2 min. Dryp med ca. 4 spsk. vand, og lad dem koge uden låg i ca. 3 min., eller til de er sprødmøre. Vend estragon med gulerødder, og smag til med salt og peber.

Kalvemedaljoner
  1. Varm imens en pande op med ½ spsk. olie, og steg kødet i ca. 2 min. på hver side, til de er smukt brune udenpå og røde/rosa indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér kalvemedaljoner med kartofler, estragon-gulerødder og fennikel med grapefrugt.

-