Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvemedaljon med purløgsyoghurt og ovnbagte rosenkål, pastinak og kartofler

1 personer

Ingredienser

  • Alle pastinakkerne
  • Alle alouette-kartoflerne
  • 1 pose rosenkål
  • 1 bundt purløg
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 kalvemedaljon

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Alouette-kartofler er mellemstore og ovale med en gul kødfarve under deres røde skræl. De er fine og rene i smagen og kan smagsmæssigt sammenlignes med aspargeskartoflen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub kartoflerne med en grønsagsbørste.

Ovnbagte rosenkål, pastinak og kartofler
  1. Skær pastinak i 1 cm tykke bjælker i pastinakkens fulde længde. Skær kartofler i kvarte. Lad rosenkål være hele.

  1. Vend kartofler, pastinakker og rosenkål med 2 tsk. olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag hele herligheden mørt og gyldenbrunt, 25-30 min. Krydr med lidt salt.

Purløgsyoghurt
  1. Snit purløg fint, og rør i yoghurten. Smag til med salt og peber.

Kalvemedaljon
  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg kødet ca. 2 min. på hver side, til det er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret kalvemedaljon, ovnstegte grøntsager og kartofler med purløgsyoghurt.

-