Kalvemedaljoner med purløgsyoghurt og ovnbagte rosenkål, pastinak og kartofler
Ingredienser
- Alle pastinakkerne
- Alle alouette-kartoflerne
- 2 poser rosenkål
- 2 bundter purløg
- 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %
- 2 pakker kalvemedaljoner
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Alouette-kartofler er mellemstore og ovale med en gul kødfarve under deres røde skræl. De er fine og rene i smagen og kan smagsmæssigt sammenlignes med aspargeskartoflen.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Skrub kartoflerne med en grønsagsbørste.
Skær pastinak i 1 cm tykke bjælker i pastinakkens fulde længde. Skær kartofler i kvarte. Lad rosenkål være hele.
Vend kartofler, pastinakker og rosenkål med 1 spsk. olie, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Bag hele herligheden mørt og gyldenbrunt, 25-30 min. Krydr med lidt salt.
Snit purløg fint, og rør i yoghurten. Smag til med salt og peber.
Varm en pande op med 2 tsk. olie, og steg kødet ca. 2 min. på hver side, til det er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber.
Servér kalvemedaljoner, ovnstegte grøntsager og kartofler med purløgsyoghurt.